Archive for February, 2010

Noget om træningsprogrammer

Jeg har ikke helt afgjort med mig selv, om jeg vil løbe efter et træningsprogram. Jeg har trænet til marathons både med og uden programmer, og begge dele fungerer. Fordelen ved at træne efter et program er, at man kører lidt mere på autopilot med træningen — det giver sig selv, hvornår man skal ud at løbe. På den anden side, synes jeg også, at der hurtigt kommer til at mangle lystelementet.

Hvis du overvejer at træne efter et program, kan jeg varmt anbefale Marathon Sports marathon-programmer.

Mit første marathon blev gennemført efter Marathon Sports begynderprogram, og der er ingen tvivl om, at det hjalp mig meget psykologisk. Programmet hed dengang “Alle kan løbe en marathon”, og jeg tog det bare bogstaveligt. Det virkede.

Runkeeper Pro

Foreløbig logger jeg al min træning med Runkeeper Pro på min iPhone. Applikation en fungerer fantastisk og taler til mig undervejs, så jeg ikke behøver at tjekker tid og afstand undervejs. Mere om Runkeeper senere.

Comments (2)

Nye løbesko

Asics Kayano
Jeg skal have nye løbesko, for jeg løber ikke flere marathons i samme løbesko. De bliver slidte og affjedringen bliver mindre og mindre over tid. Første gang, jeg skulle løbe marathon, tog jeg ud i Kaiser Sport og brugte næsten en time på at få analyseret min løbestil og prøve sko. Jeg er helt sikker på, at den tid var givet rigtigt godt ud.

Skal du selv have nye løbesko, så find et sted, hvor de gider give sig tid til at kigge på din løbestil (på løbebånd) og snakke om dit behov. Kaiser Sport og Marathon Sport har ret godt omdømme i København. Husk at tage dine gamle løbesko med, fordi de sladrer meget om, hvordan du løber.

Det er ikke altid smart bare at købe årets model af den sko, du tidligere har løbet med, fordi modellerne kan ændre sig fra år til år. Og eftersom fødderne er det, du primært løber med, hvorfor så spare her og vælge en billig løsning?

Leave a Comment